Home / Gribskov / MÅSKE ER DET DIG NÆSTE GANG?

MÅSKE ER DET DIG NÆSTE GANG?

JA – Måske er det lige netop DIG, og DINE indsigelser til en afgørelse eller dine bidrag til en lokalplan, der bliver ignoreret næste gang?

Vi er rigtig mange borgere på tværs af parti-skel, der har oplevet at blive fuldstændigt ignoreret af det nuværende flertalsstyre i Gribskov kommune. Dette flertalstyre består af: Socialdemokratiet, Moderaterne/Nytgribskov, Enhedslisten, SF og Venstre.

Det er et flertalsstyre, der blev skabt, da Venstre ved KV21 løb fra sit valgforbund. Og det gjorde Venstre alene for at kunne pynte sig med en borgmesterkæde. På den baggrund var vi rigtig mange borgere, der på tværs af parti-skel samlede os i protest foran Rådhuset – Og som vi sagde:

#VIGLEMMERIKKE

Nu har dette uberettigede flertal så kunnet styre kommunen i 4 år uden hensyntagen til det valgresultat, som borgerne ved KV21 gav mandat til – OG – Det har IKKE været kønt. 

Vi har gentagne gange set, at dette styre ganske enkelt ikke har respekt for borgerne. Borger-inddragelse og lovpligtige høringer har været åbenlyse skinmanøvrer. Et åbenlyst eksempel på dette var det farceagtige chatborgermøde, der med Bo Jul Nielsen (S), i spidsen blev iværksat for at gennemtrumfe MIL 2024, efter en whistleblower havde afsløret 10 års ulovlig afholdelse af MIL.

De ovennævnte partiers byrådspolitikere stiller sig frem og meddeler, at de “lytter” – men faktum er, at de gør, hvad der passer dem.  Vi må have respekten for borgerne og respekten for demokratiet tilbage, og det får vi kun, hvis ovennævnte partier sendes ud på sidelinjen i nogle år, så de kan bruge tiden på at sætte sig ind i, hvad borgerinddragelse betyder.

Denne valgperiodes anden sidste byrådsmøde den 7. oktober 2025 var i denne sammenhæng ingen undtagelse.

Her kunne man opleve en farce af værste skuffe, hvor et af flertalspartierne som det sidste punkt på dagsordenen fik kastet deres kærlighed på at sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden. 

Holdes dette forslag op imod det, som forslagsstiller sammen med det styrende flertal selv har praktiseret i hele valgperioden, så er forslaget en decideret hån mod borgernes intelligens. Forslaget blev så til gengæld fremsat helt uden konkrete overvejelser, så et ja eller nej til forslaget ville intet betyde – men ih hvor det dog lød velmenende. Et rent symbolforslag – og et meget smart og strategisk valgtræk – for hvem vil ikke gerne klimaet.

Fakta er, at det uberettigede flertalsstyre har fejet alle indsigelser mod flertallets lokalplansforslag af bordet. Som enkelte eksempler kan blot nævnes ”Teglværksgrunden, solcellepark, MIL” m.m. Høringer har under dette flertalsstyre været rene skinprocesser.

Det fremsatte klimaforslag lyder derfor ikke bare hult – men som åbenlyst valgflæsk.

Nu bliver det så spændende at se, hvordan forslagsstilleren efter valget vil konkretisere det – forhåbentligt med et nyt flertal til at afsløre illusionen. 

Lad os få seriøsiteten og respekten for såvel borgerne som naturen tilbage.

Share this content:

Tagget:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *