VALG 2025 – Skal vi fortsætte i samme spor?
Så er kommunalvalget igen lige om hjørnet. Og det får os til at tænke tilbage på sidste valg – på
løfterne, ordene og ikke mindst resultatet. Dengang var slagordene flotte: “Møde borgerne i
øjenhøjde,” “dialog,” “samarbejde,” “respekt.” Smukke ord, der lød godt.
Men hvad har vi egentlig fået de sidste næsten fire år?
Et flertal, der har produceret en række sager, man dårligt tør nævne uden at ryste på hovedet:
Festivalen flyttet, jorddeponi, lokalplaner ændret på må og få, solcelleparker på grønne arealer,
fyring af kommunaldirektør og brud på tavshedspligt. Det har været en lang række af fiaskoer og
fejltrin, som har fyldt medier og debatter.
Det ville være naturligt at tro, at det samme flertal, der talte så meget om dialog, respekt og
samarbejde, ville svare på borgernes spørgsmål og tage kritikken seriøst. Men nej.
Tværtimod.
På sociale medier ser vi en flittig brug af blokeringer og tavshed. Kloge spørgsmål, der afslører
problemer og uenigheder, bliver ofte ignoreret eller mødt med irritation. Det er ikke dialog – det er
censur.
Og når vi så kommer til byrådsmøderne, bliver de kritiske røster ofte overhørt eller afbrudt. Der
bliver plads til lange taler fra partifæller i flertallet – men dem, der stiller svære spørgsmål, får knap
nok lov til at blive hørt. Usandheder og undvigemanøvrer bliver serveret i stedet for klare svar.
Det er ikke bare frustrerende – det er demokratisk undergravende.
Så spørgsmålet er:
Vil vi acceptere fire år mere med det samme lukkede flertal, der ignorerer os, blokerer os og
holder os udenfor beslutningerne?
Eller skal fornuften, åbenheden og respekten for borgerne have en chance?
Valget er dit – og det er nu, vi skal tage stilling.
God valgkamp til alle!
Herunder kan du læse borgernes beretninger:
Share this content:






